FØRSTE FUND AF MIDDELHAVSSØLVMÅGE PÅ TÅSINGE DEN 18. NOVEMBER 2022.

Nogle gange dukker fuglene op når man mindst venter dem… Den 16. november 2022 da jeg var på vej ud med haveaffald til min lokale containerplads opdagede jeg en mindre flok måger på en mark ved Bregninge på Tåsinge. Selv om man er på havearbejde er man vel altid klar med kikkert og kamera. Næsten med det samme opdagede jeg en sjov måge mellem de andre fugle. Mit første indtryk var at det godt kunne være en 1k Middelhavssølvmåge og jeg skyndte mig derfor at “skyde” nogle billeder af fuglen. Det var ret heldigt for fuglen fløj kort efter væk sammen med de andre måger i retning af Strammelse for ikke at blive set igen. Det er første gang jeg har arten på min “egen” Ø, hvor jeg de seneste år langt om længe har fået hul på Kaspisk Måge. Arten er fortsat meget sjælden i det fynske hvor de fleste fund registreres på Langeland. I Perioden 2020-2022 har jeg registreret 11 forskellige fugle på Langeland hhv. 7 i 2020, 2 i 2021 og 2 i 2022. Så skønt den nu også kom på min egen hjemmebane.

Tak til Josh Jones fra for kommentar til bestemmelsen.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Middelhavssølvmåge 1k.  Mit første fund på Tåsinge. Bregninge den 16. november 2022.

Middelhavsølvmåge 1k. Et heldigt fund, jeg må se at komme lidt mere i haven. Bregninge 16. november 2022.