BREGNINGE – DET NYE EPICENTER FOR SJOVE MÅGER PÅ TÅSINGE DEN 18. NOVEMBER 2022.

Inden jeg når frem til den måge der var dagens bedste var jeg et smut forbi østkysten af Langeland og se om der var kommet noget sjovt ind efter østenstormen der herskede hele dagen i går og natten til i dag. Der lå mindre flokke af store måger langs kysten og nord for Lykkeby kom der en 3k Kaspisk Måge trækkende om det var den samme som jeg så senere i Spodsbjerg havn er ikke helt usandsynligt. Fuglen i havnen var den samme fugl som jeg havde der den 15. november 2022. Ellers bød Langeland ikke det på det store. Jeg prøvede dog atter nogle steder for Bekkasiner og et enkelt sted fik jeg sparket en Enkeltbekkasin op.

Inden turen gik hjem i varmen skulle der handles ind til weekenden og på vej fra Rema kom jeg atter forbi Bregninge som for nogle dage siden bød på min første Middelhavssølvmåge på Tåsinge…. Mens jeg sidder og tænker på den ser jeg lige pludselige ud af øjenkrogen en 2k Kaspisk Måge komme trækkende højt på himlen. Jeg får smidt bilen ind til siden til store overraskelse og nok også en vis irritation for den bil der køre lige i r.. på mig. Jeg prøver at se uskyldig ud mens jeg gør mit bedste for at få dagens fugl dokumenteret inden der kommer en kraftig regnbyge. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kaspisk Måge 3k. Fuglen fra den 15. november 2022 var atter i havnen i dag. Spodsbjerg havn den 18. november 2022.

Kaspisk Måge 2k. Bregninge området er det nye epicenter for måger på Tåsinge. Bregninge den 18. november 2022.