Det var minimalt hvad jeg havde af tid i dag efter arbejde til at nå ud og lufte kikkerten… Jeg savnede dog at få tjekket lidt måger på Langeland som jeg ikke havde gjort siden jeg tog mod Christiansø sidst i september 2022, hvor jeg den 30 september 2022 så 8 fugle i Spodsbjerg havn. Jeg var næsten blevet i tvivl om arten var uddød på Langeland. Mens jeg havde været afsted, var der nemlig ikke blevet rapporteret en eneste hele oktober og frem til i dag. Heldigvis lige udenfor Spodsbjerg fandt jeg en 1k mellem nogle måger der fløj bag en pløjende traktor på efterårsarbejde. Lidt overraskende med så mange ornitter der besøger Øen i oktober at der ikke var en eneste der havde set et par stykker…..
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Kaspisk Måge 1k. Det er altid godt at tjekke markerne med mågeflokke igennem om efteråret på Langeland, der er med stor sandsynlighed altid nogle Kaspiske Måger imellem. Det er ikke kun i Spodsbjerg og Bagenkop havn de raster. Spodsbjerg den 9. november 2022.
Kaspisk Måge 1k. Helt igennem en klassisk fugl. Spodsbjerg den 9. november 2022.