INGEN GRUND TIL AT SPILDE TIDEN DEN 8. NOVEMBER 2022.

På vej hjem i går fra Christiansø den 7. november 2022 var det oplagte at tjekke lidt måger igennem i Rønne havn mens vi ventede på at kunne komme med færgen til Køge. Det viste sig ret hurtigt at der var ganske fint med Kaspiske Måger mellem de andre måger hvilket passede os godt. Det tog ikke meget mere end 5 minutter at plukke 11 fugle ud, der kunne dog sagtens have været flere men pga af mørket kunne vi ikke nå at presse flere ud af det. Aldersfordeling var 4 adulte, 1 5k samt 6 1k. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kaspisk Måge 1k (Arkiv). De er heldige på Bornholm, det vælter med denne skønne måge på klippeøen. ChrØ den 2. november 2022.