CHRØ – DAG 35 DEN 6. NOVEMBER 2022.

Så er det tid til den sidste opdatering fra vores ophold på Danmarks østligste punkt Christiansø… Vind og vejr var ikke meget anderledes end det plejede…. alt for kraftig vind og fra den forkerte retning. Vi forsøgte først om vi kunne genfinde Gærdesangeren fra i går uden held. Det virkede som om der ikke var kommet noget nyt til øen. Vi måtte nøjes med 2 Silkehaler samt atter de mange tusinde Lomvier der igen rørte på sig…

Det har på trods af manglende hits og drømme om det umulige været en skøn tid på Øen som vi har nydt rigtig meget. Der findes næppe et mere afstressende sted at se på fugle samt lade batterierne op. En stor tak til alle de mennesker som vi har mødt på vores tur. En særlig stor tak til Anton og Alex som står for ringmærkningen på Øen. Som gammelt “stationsvrag” var det fantastisk at se så dedikerede og hamrende dygtige unge ringmærkere og birdere. De var konstant i felten, hjælpsomme og så flotte repræsentanter for Christiansø Fuglestation….. Vi vil savne jer… håber snart at se jer igen.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Skarv. Aldrig nemt at være klassens sorte får – BE STRONG. ChrØ den 6. november 2022.

Halemejse(r). Til Alex… Håber du får lov til at fange mange Halemejser i fremtiden. Blåvand den 11. oktober 2016.

Schwarz` Løvsanger. Til Anton….. Men din ihærdighed vil du snart fange din drømme phyll. Blåvand den 18. oktober 2017.