Jeg kunne næsten ikke vente med at komme ud i dag, vinden var nemlig gået i SØ og var lidt frisk som DMI havde lovet. Det meste af dagen var grå, lidt som at gå rundt under en 20 W`s pære… altså bare rigtig hitvejr. Vanen tro sled og slæbte vi for færdrelandet. De onde fugleguder vil desværre bare ikke være gode ved os….. Jeg forsøgte at brygge på en Humes Løvsanger, men det var vist som at få en bouillonterning til at ligne en saftig steg… og de første tegn på økuller. Det var dog ikke nogen kedelig dag der var nok at tjekke… Ikke mindst da der pludselig ud af ingenting stod 8 Kaspiske Måger i havnen, det drejede sig hhv. om 2 adulte, 1 4k, 2 3k og 3 1k, hvilket nok skyldtes at vinden var drejet. For anden dag i streg kunne Anton fremvise en ringmærket ugle. I går aftes var det en smuk Mosehornugle og i dag i dagslys en lige så smuk Skovhornugle. Nu håber vi på en Perleugle inden vi skal hjem.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Hedelærke. Mellem de mange rastende og trækkende Sanglærker der kom forbi var der en enkelt Hedelærke som havde slået sig ned på plateauet. ChrØ den 1. november 2022.
Skovhornugle. Det er blevet til hele 2 ringmærkede uglearter de seneste to dage. ChrØ den 1. november 2022.
Skovhornugle. Med så smukke øjne skal der lidt nærbilleder til. ChrØ den 1. november 2022.
Kaspisk Måge adult. Sidst på eftermiddagen var der pludselig dukket lidt Kaspiske Måger op i havnen, især skønt med lidt adulte fugle. ChrØ den 1. november 2022.