DANMARKS FØRSTE RINGMÆRKEDE HVIDKINDET VÆRLING BLEV EN REALITET I DAG – TILLYKKE ANTON.
Endnu en herlig dag i Østersøen hvor Værlingen igen var dagens fugl (3. dag den rastede på Øen) og som vi slet ikke kunne få nok af. Det tog nye højder da Anton kunne vise den frem i hånden da den var gået i et af hans net. Det var helt fantastisk at se den så tæt på. Kort før den lille færge Ertholmen skulle sejle sin sidste tur i år tilbage til Gudhjem fandt et af Bornholms unge fugletalenter Carit Xerxes en Vestlig Sortstrubet Bynkefugl på den sydlige del af ChrØ. Jeg blev helt blød i knæene ved tanken om at min ynglingsfugl kunne opleves i det østligste hjørne af Danmark og røg afsted efter den. Den var desværre meget flyvsk og det krævede en intens jagt for at genfinde den, men efter 3 timer fandt jeg den endelig på Frederiksø. En perfekt afslutning på en historisk søndag.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Hvidkindet Værling 1k han. For første gang er denne smukke Værling blevet ringmærket i Danmark. ChrØ den 23. oktober 2022.
Hans Ole Matthiesen, Anton Liebermann og Jens Lund Hansen….. Det var en flok stolte og glade gutter der kunne nyde denne smukke fugl i hånden. ChrØ den 23. oktober 2022.
Vestlig Stortstrubet Bynkefugl han. Så skønt at se arten så langt øst på. ChrØ den 23. oktober 2022.
Fjeldvåge. Det er ikke det store rovfugle sted ChrØ, men man kan af og til se lidt Fjeldvåger på gennemtræk. ChrØ den 23. oktober 2022.