FLERE KASPISKE MÅGER OG EN VESTLIG SILDEMÅGE I SPODSBJERG HAVN DEN 20. SEPTEMBER 2022.

I går kunne jeg ikke nå havnen og mågerne da den stod på heldagsguidning for Askov Højskole ved Filsø… Det var en fin dag hvor Krondyrene brøllede om kap og en enkelt adult Rovterne var den sjældneste fugl i søen. Jeg var lidt stolt da Danmarks bedste feltornitologs mor deltog i turen, så jeg havde lidt at leve op til. Men i dag var der så atter tid til en mågetur til Spodsbjerg havn og den blev bedre end jeg lige havde regnet med. Jeg havde i alt 7 Kaspiske Måger fordelt med 2 3k, 1 2k og 4 1k. Hele 3 fugle var nye for sæsonen hhv. 1 3k, 1 2k og 1k, så meget tilfredsstillende. Højdepunktet i dag var dog en ret stor Vestlig Sildemåge der var parat til at slås med de andre store måger om det brød jeg havde medbragt til dem. Det er ikke mange Sildemåger jeg ser i havnen i løbet af en sæson og normalt er de slet ikke særlig interesseret i brød og slet ikke at skulle slås med de andre.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Vestlig Sildemåge 1k. Spodsbjerg havn den 20. september 2022.

Sildemåge 1k. Spodsbjerg havn den 20. september 2022.

Vestlig Sildemåge 1k. Spodsbjerg havn den 20. september 2022.

Kaspisk Måge 1k. Spodsbjerg havn den 20. september 2022.

Trane. Dagen sluttede med en flok på 59 fugle der kom ind over havnen. De tog et par runder henover mig inden de forsvandt mod syd. Spodsbjerg havn den 20. september 2022.