TOCIFREDE ANTAL KASPISKE MÅGER PLUS EN SORTHOVEDET MÅGE – LANGELAND DEN 9. SEPTEMBER 2022.

Jeg havde mulighed for at startede weekenden fredag morgen, så jeg kørte til Sydlangeland så jeg kunne være der fra solopgang. Det var en skøn morgen som startede i Kelds Nor, hvor der var godt med rastende vadefugle. Mest spændende var 2 1k Dværgryler samt 2 1k Krumnæbbede Ryler. Ude over havet kom der mange flokke af Mørkbugede Knortegæs, et træk der kørte det meste af dagen. De 3 Skestorke som der har rastet gennem længere tid på Sydlangeland var i dag først at se i Kelds Nor senere så jeg dem atter i Tryggelev Nor. Mens jeg var i Kelds Nor havde jeg også en trækkende adult Rovterne der gik SV. I Tryggelev Nor var der fortsat 14 rastende Rovterner, hvoraf mindst 3 var 1k. Igen var der 2 fugle med en gul ring som igen var umulige at få aflæst. I Noret var der ellers Rørdrum, 3 1k Dværgryler samt 2 Sølvhejre. 

Bagenkop havn som ellers har været meget dårlig for Kaspiske Måger det meste af sommeren samt starten af efteråret var i dag anderledes god. Det var ikke fordi der var vildt mange måger, men jeg havde hele 7 rastende fugle i dag. Aldersfordelingen var 1 adult, 1 4k+, 1 2k plus 4 1k. Efter denne positive oplevelse gik turen til Barager Nebbe, hvor jeg med det samme opdagede en rastende adult Sorthovedet Måge. Denne blev dog skræmt væk da der kom en trækkende Fiskeørn. Inden jeg skulle hjem blev Spodsbjerg havn også tjekket og det gav 4 1k Kaspiske Måger, så jeg nåede samlet op på 11 fugle hvilket jeg ikke har oplevet længe på Langeland. Tror faktisk jeg skal tilbage til 2020 for at have et tocifret antal. Fra havnen kan også nævnes en flok på 20 trækkende Sandløbere hvilket er et godt antal for Øen.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kaspisk Måge 1k. Bagenkop havn den 9. september 2022.

Kaspisk Måge 1k. Bagenkop havn den 9. september 2022.

Kaspisk Måge 1k. Spodsbjerg havn den 9. september 2022.

Kaspisk Måge 1k. Spodsbjerg havn den 9. september 2022.

Sorthovedet Måge adult. Barager Nebbe den 9. september 2022.