I går den 21. august 2022 aflæst jeg en juvenil/1k Kaspisk Måge i Spodsbjerg havn og i dag havde Mikkel Lausten fra ZM allerede skaffet oplysningerne på den. Som jeg skrev i går på bloggen og som jeg havde regnet med var det en tysk fugl. Fuglen var blevet mærket som ikke flyvefærdig unge den 7. juni 2022 ved Egsdorf, Luckau, Brandenburg som ligger lige knap 400 km fra Spodsbjerg havn. Jeg blev positiv overrasket over at den blev tilbagemeldt som en Kaspisk Måge da jeg havde frygtet de måske ikke vidst om det kunne være en hybridfugl. Næste gang jeg finder en Kaspisk Måge på Langeland med ring kunne det være sjovt om det kunne være en fra den relative nye bestand i Holland. Det bliver dog nok svært da det vil kræve at fuglene trækker i en NØ-lig retning hvilket ikke er normalt for arten som normalt har en NV-lig kurs. Jeg har dog tidligere set en Hollandsk fugl i Blåvand som jeg dog ikke fik aflæst, men kunne kende på den måde den var mærket. De Hollandske fugle vil nok primært ende i det danske Vadehav samt i England om sommeren.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Kaspisk Måge juvenil/1k. “XUKM” var mærket ved Brandenburg i Tyskland. Spodsbjerg havn den 22. august 2022.