I forbindelsen med mit ophold i Skagen her i foråret nåede jeg også at kigge lidt måger igennem… det foregik primært i havnen. Selv om det ikke gav det helt store så var det spændende at kigge især Sildemågerne igennem. Jeg havde blandt andet den 24. maj 2022 to adulte fugle stående sammen, hvor rygfarven og benfarven var ret forskellige. Den med den sorte ryg havde mere gule ben, mens den anden med mere blå ryg havde mere orangegule ben.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Sildemåge adult. Her har jeg stillet skarpt på den forreste fugl. Bemærk hvor blå ryggen og orangegule dens ben er i forhold til fuglen i baggrunden. Skagen havn den 24. maj 2022.
Sildemåge adult. I modsætning til første foto er der nu stillet skarpt på fuglen i bagrunden og det bemærkes straks at denne har en sort ryg og mere gullige ben end fuglen i forgrunden. Skagen havn den 20. juni 2022.