DER ER FORTSAT KASPISK MÅGE PÅ LANGELAND DEN 14. JUNI 2022.

Efter en lang dag i haven (endnu ikke helt klar til en vild have) var det blevet tid til en mindre aftentur til Langeland… Peder Rasmussen havde fortalt mig at der overhovedet ikke var blevet rapporteret nogen Kaspiske Måger fra Fyn eller Langeland den sidste månedes tid. Da jeg ikke havde set en eneste mens jeg var i Skagen var det oplagt at forsøge at finde en på Langeland. Turen gik derfor til Spodsbjerg havn hvor der burde være en chance hvis der var lidt måger inde. Mellem de godt 30 måger der var inde så jeg straks en 3k (A) som lå og sov ude på stenmolen. Heldigvis var den straks interesseret i mig (nok snare det brød jeg havde medbragt) og fløj sammen med de andre måger over til mig. Efter godt 20 minutter forsvandt den som den eneste måge, men pyt det var bare fint atter at se en.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kaspisk Måge 3k. Det er en vanvittig smuk måge, mærkeligt der ikke er flere der kigger efter dem på Langeland. Spodsbjerg havn den 14. juni 2022.

Kaspisk Måge 3k. Arten har et meget karakteristisk jizz. Spodsbjerg havn den 14. juni 2022.

Kaspisk Måge 3k. Bemærk nye indre svingfjer samt hånddækfjer. Spodsbjerg havn den 14. juni 2022.

Kaspisk Måge 3k. Bemærk hvor lille hovedet virker på denne relative store måge. Spodsbjerg havn den 14. juni 2022.

Kaspisk Måge 3k. Den er da værd at lede efter… Spodsbjerg havn den 14. juni 2022.