Allerede den 29. marts 2022 hørte jeg første gang en Sydlig Blåhals synge i Noret, hvilket var første marts fund for området. Jeg har hørt den ret regelmæssigt sidenhen dog ikke de seneste dage hvor det har blæste så voldsomt. Så da vinden endelig havde lagt sig tog jeg på morgenlyt inden arbejde. Jeg var ikke lige mere end stoppet før den atter kunne høres ude fra rørskoven, hvor jeg dog ikke kunne se den pga det endnu næsten var helt mørkt. Så på trods af kulde og vind har den ikke givet op. Den har dog flyttet sig lidt i forhold til der hvor jeg fandt den for godt 14 dage siden. Det er eneste fund i Øhavet i år, mon den er ved at miste tabe pusten her i den østlige del af udbredelsen ?. Der har også kun været få meldinger fra Sjælland i 2022.
Lydoptagelse: Henrik Knudsen, Copyright.
Sydlig Blåhals. Noret den 12 april 2022.