MÅSKE DEN FØRSTE FOTODOKUMENTEREDE DUEHØG PÅ LANGELAND DEN 22. MARTS 2022.

Kort efter jeg havde nydt 22 nordtrækkende Traner på Langeland i dag opdager jeg pludselig højt oppe på himlen en rovfugl som så temmelig spændende ud. Jeg springer ind i bilen og får indhentet den kredsende rovfugl som viser sig at være en fin Duehøg en art som jeg synes er meget vanskelig at se på Langeland. Jeg har kun set meget få fugle der. Skovene er ellers gode nok til at der burde være flere ynglepar, men det lader ikke til de kan få fodfæste. Hvad det skyldes kan der være mange grunde til. Jeg mindes aldrig der er blevet lagt et foto op af arten fra Langeland, hvilket nok også ville tynde lidt ud i flere iagttagelser fra Øen. Dagens billeder er heller ikke særlige gode, men da de kan være de første så får de lov til at komme med på bloggen.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Duehøg. Måske den første fotodokumenterede fugl fra Langeland. Langeland den 22. marts 2022.

Duehøg. Måske en af de sjældneste rovfugle man kan se på Øen. Langeland den 22. marts 2022.