En tur til Løkkeby enge afslørede der var ved at være kærlighed i luften mellem de Store Præstekraver. Der måtte dog en lille kamp til da der pludselig dukkede en ekstra han op som gerne ville ødelægge den gode stemning mellem det forelskede par. Men da han endelig havde forstået han ikke var velkommen var der atter højt humør mellem parret. Hannen lagde sig flere gange i en redeskål for at få hunnen til at komme over til sig og der var ganske store interesse. Parret får nok desværre ingen succes der, da det vælter med mennesker med løse hunde. Det plejer der også at gøre efter den 1. april hvor hundene ellers atter skal føres i snor. En trist udvikling som man ser over alt langs de danske kyster (jeg er endda store fan af hunde selv om det ellers er et yndet argument fra hundefolket at jeg ikke er, hvis jeg en sjælden gang spørg om de ikke vil tage deres hund i snor). Håber man en dag vil ændre denne lov og indføre at hunde skal føres i snor hele året langs stranden selv om det næppe hjælper, så er det dog nemmere for alle parter at huske.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Stor Præstekrave. Hannen har lige opdaget at der er dukket en anden han op. Løkkeby den 14. marts 2022.
Stor Præstekrave. Hannen indtager straks en mere aggressiv holdning. Løkkeby den 14. marts 2022.
Stor Præstekrave. Nu er det alvor. Løkkeby den 14. marts 2022.
Stor Præstekrave. Efter flere trusler måtte de lige “bokse” lidt. Løkkeby den 14. marts 2022.
Stor Præstekrave. Da konkurrenten var smidt ud, løb hannen straks over til redeskrabet og kaldte på hunnen. Løkkeby den 14. marts 2022.
Stor Præstekrave. Der var stor begejstring at spore hos begge fugle da der atter var ro på. Løkkeby den 14. marts 2022.
Rørhøg hun. Denne hun sad længe i rørskoven og er nok en fugl der gerne vil yngle der. Det var min første Rørhøg i år. Løkkeby den 14. marts 2022.