ÅRETS FØRSTE SILDEMÅGE PÅ LANGELAND DEN 8. MARTS 2022.

Vejret var fantastisk smukt og lunt i dag på Langeland, dog skulle rimtågen lige lette først, men så var der også blå himmel og sol. Denne smukke dag blev brugt på en tur til det sydlige Langeland i dejligt selskab med Laila. Ved Vesteregn havde vi årets første Sildemåge i form af en adult fugl der fløj efter en traktor sammen med en masse andre måger. Måske var det fordi det var længe siden jeg sidst havde set en Sildemåge jeg følte mig lidt usikker på at forsøge at racebestemme den, men faktisk syntes jeg den så lidt interessant ud…. men det synes jeg vist alle måger gør. Et andet skønt highlight var da Laila lige spottede 2 Sortstrubede Bynkefugle hanner der sad skulder ved skulder i Fakkemosen. Vi har nu i 2022 allerede set 4 forskellige fugle på Langeland, hvilket er ganske godt på disse kanter. Ellers blev det til Nordisk Lappedykker 2, Rørdrum 2, Havørn 2 samt Hvid Vipstjert 2 som det bedste. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Sildemåge adult. Oversiden virkede ret blålig. Vesteregn den 8. marts 2022.

Sildemåge adult. Her endnu et eksempel på at oversiden havde en blålig toning. Vesteregn den 8. marts 2022.

Sildemåge adult. Klar kontrast mellem hånd og arm og ikke meget hvidt i hånden… Vesteregn den 8. marts 2022.

Sildemåge adult. Her ses hånden fint fra undersiden af. Vesteregn den 8. marts 2022.

Sildemåge adult. Benene var endnu ikke så gule, de virkede lidt matte. Vesteregn den 8. marts 2022.

Sortstrubet Bynkefugl han. En af dagens 2 hanner i mosen. Fakkemosen den 8. marts 2022.