HVOR BLEV DEN AF – DEN ETBENEDE KASPISKE MÅGE VED RINGE SØ DEN 16. FEBRUAR 2022.

Denne vinter har været rigtig dårlig ved Ringe Sø for Kaspiske Måger det er blot blevet til en enkelt fugl i 2022. Jeg har endda været forbi adskillige gange, der er dog ret tomt for store måger i søen. Hver gang jeg er der tjekker jeg altid de faste pladser hvor den Kaspiske Måge med kun et ben holdte til. Den er desværre ikke vendt tilbage efter den ellers rastede ved søen fra den 8. januar 2020 til den 5. juni 2021. Det har tit undret mig hvorfor den lige forsvandt først på sommeren, hvilket umiddelbart ikke giver nogen mening. Måske er den simpelthen bukket under, den levede mest af det brød der blev smidt ud til ænderne i søen af de besøgende gæster. Den kan også været blevet snuppet af en løs hund da den ikke var den hurtigste måge i verden pga. dens handicap. Jeg har dog stadigvæk et lille naivt håb at den pludselig en dag står der igen….. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kaspisk Måge 3k. Den ankom den 8. januar 2020 til søen som 2k og det her er de sidste fotos jeg fik af den. Ringe Sø den 5. juni 2021.

Kaspisk Måge 3k. En af de måger der gjorde stort indtryk. Ringe Sø den 5. juni 2021.