OPFØLGNING PÅ FLYVENDE SORTBUGET KNORTEGÅS VED RISTINGE DEN 8. FEBRUAR 2022.

I forbindelse med mit oplæg omkring bestemmelse af Sortbuget Knortegås i flugt her på bloggen den 1. februar 2022 havde jeg mest fokus på at skelne den fra Mørkbuget Knortegås. Jeg nævnte kun kort Lysbuget Knortegås som også kunne være en udfordring og skrev kun om at skelne den fra de andre to racer når den stod på jorden. Jeg har derfor valgt at følge op på emnet efter opfordring fra et par læsere af min blog og bringer her et eksempel på hvordan Lysbuget Knortegås ser ud i flugt.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Lysbuget Knortegås (Ø.H.) i selskab med en flok Mørkbuget Knortegæs. Lige som Mørkbuget kan de være varierende men fuglen her er et meget typisk eksemplar. Den hvide flanke er meget i øjnefalden og minder slet ikke om Mørkbuget Knortegås. I forhold til en Sortbuget Knortegås som også kan virke meget hvid, så er flanken på Lysbuget Knortegås ikke formet som en hvid “leverplet” men bare generelt hvid og som går i et med den lyse bug. Fanø den 31. oktober 2018.

Sortbuget Knortegås (L.V.) i selskab med Mørbuget Knortegås. Bemærk hvordan den hvide “leverplet” hos Sortbuget står i smuk kontrast til den sorte bug. Ristinge Hale den 30. januar 2022.