Tågen var her stadigvæk måske endda tykkere over land i dag end i går….Jeg var her også stadigvæk og havde stadigvæk lyst til at jagte flere Kaspiske Måger på Langeland. Så jeg tog samme tur som i går, bortset fra jeg ikke tjekkede op på den Hvide Stork. Bagenkop havn fik et godt forsøg, men der kom absolut intet ud af mine anstrengelser. Så fra middag og frem til lyset forsvandt “mandsopdækkede” jeg Spodsbjerg havn og her havde jeg lidt mere held. Faktisk lagde jeg ud med at finde en ny for sæsonen i form af en 3k Kaspisk Måge som rastede i en halv time inden den forsvandt sporløst. Henunder aften dukkede begge de to ret faste 2k fugle op. Så 1 ny ud af 3 fugle var ganske tilfredsstillende, især da det var en 3k fugl som jeg ikke synes der har været mange af i år. Alle var (A) fugle.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Kaspisk Måge 3k (A). Året har budt på godt 50 procent færre 3k fugle end året før. I 2020 så jeg 41 3k fugle, mens jeg kun har set 22 3k fugle i 2021. Spodsbjerg havn den 30. december 2021.
Kaspisk Måge 3k (A). Fuglen fremviste helt klassisk vingeoverside for en 3k sidst på året. Spodsbjerg havn den 30. december 2021.