TØSNE OG MEGET FÅ FUGLE DEN 9. DECEMBER 2021.

Det var nok en af de dage hvor man burde være blevet hjemme og ha` lavet alt det man konstant er bagefter med her i december…. Men jeg overvandt trangen til at lave min stue om til et nisselandskab samt bage brunkager og kørte istedet for ud i noget temmelig elendigt vejr. Hele dagen stod den mere eller mindre på tøsne/regn på Langeland og det var derved ikke nemt at finde noget. Bagenkop havn fik 2 tjek og så havde jeg fået nok, der var simpelthen gabende tomt. I Klise Nor stod der en enkelt Tundrasædgås mellem en større forsamling Grågæs. Jeg tjekkede atter området omkring Ormstrup i håb om at genfinde den interessante Sildemåge jeg havde der den 7. december 2021. Men den var umiddelbart ikke på plads, det var til gengæld den 1k (A) Kaspiske Måge som jeg også så der samme dag som Sildemågen. Jeg sluttede dagen af i Spodsbjerg havn, hvor jeg dog måtte nøjes med en 1k (A) genganger Kaspiske Måge…. Det kan næsten kun blive bedre næste gang !.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Tundrasædgås. Alene den meget varme brune kropsfarve gjorde den nem at spotte mellem Grågæssene. Klise Nor den 9. december 2021.

Kaspisk Måge 1k (A). (Arkiv). Det var i dag helt umuligt at lave et fornuftigt dokumentationsfoto til bloggen. Det var nu ikke meget bedre for 2 dage siden, men dog lidt bedre. Ormstrup den 7. december 2021.

Kaspisk Måge 1k (A). Den er simpelthen en af de meste vokale fugle der længe har været i havnen…. Jeg har døbt den Jagger…. Spodsbjerg havn den 9. december 2021.