ER DET ALLIGEVEL EN REN KASPISK MÅGE ? DEN 12. NOVEMBER 2021.

Efter en dejlig fugletur med Laila rundt på Tåsinge og Langeland med Hvidklire, Havørn, Sølvhejre og mængder af Bramgæs sluttede vi af med mågetjek i Spodsbjerg havn (vi havde forinden også tjekket Bagenkop havn uden held). Vi så 4 (A) fugle hhv. 1 2k og 3 1k som igen var gengangere. Mere spændende var at den måge som jeg ikke turde bestemme den 6. november 2021 atter var inde. Jeg kunne fortsat ikke blive enig med mig selv vedr. bestemmelsen, men tror måske jeg var for forsigtig.. men pyt man behøver ikke at bestemme alle måger. I dag fik jeg dog optaget stemmen over en længere periode, til sidst på optagelsen kommer der yderligere en fugl ind og begynder at kalde. Men høre man bare de første 75 procent af optagelsen høre man den fint kalde samt komme med pibekald… 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Måge sp. Selv om jeg ikke er sikker på bestemmelsen er jeg ret vild med den. Den fremviste typisk aggressiv adfærd som en Kaspisk Måge og er nok også bare en lidt afvigende Kaspisk Måge. Spodsbjerg Havn den 12. november 2021.

Måge sp. Høre man blot de første 75 procent af optagelsen, så får man også det mest med af dens kald. Spodsbjerg havn den 12. november 2021.

Måge sp. Meget markeret på brystet og flankerne. Spodsbjerg havn den 12. november 2021.