NO SHIT !! KASPISKE MÅGER I BAGENKOP HAVN DEN 26. OKTOBER 2021.

Dagen gik næsten udelukkende med at få tjekket en masse måger på Langeland. I første omgang var Bagenkop havn igen ret tom for måger, så jeg kørte hurtigt til Klise Nor hvor jeg med det samme så en fin 1k (A) Kaspiske Måge i selskab med 25 Sølvmåger/Svartbage. Da jeg ville til at fotografere den var den sporløst forsvundet. Jeg tænkte den nok kunne genfindes i havnen så jeg kørte tilbage til Bagenkop og da jeg ankom til havnen kunne jeg straks se den samt ikke mindst høre den… Der var nu også dukket en adulte (A) type op, som jeg dog godt kunne finde på at ombestemme, men foreløbig kalder jeg den en Kaspiske Måge. Efter tjek af Kelds Nor og Baragge Nebbe som hhv. bla bød på 6 Store Præstekraver og 4 Sandløbere (sidstnævnte de samme som jeg så igår) blev resten af dagen brugt i Spodsbjerg havn. Her fik jeg et gensyn med 2 2k (A) Kaspiske Måger som jeg ikke havde set meget længe. Den ene havde været væk i små fjorten dage mens den anden ikke havde været inden siden den 18. september 2021. Det blev også til 3 1k (A) Kaspiske Måger hvoraf den ene var ny for 2021 sæsonen. Så en dag med 7 fugle hvoraf 3 var nye fik smilet frem… Især skønt Bagenkop havn atter ville være med. Er lige ved at glemme der også var en enkelt trækkende Bjergvipstjert henover Spodsbjerg havn. På vej hjem havde jeg en trækkende Sølvhejre som kom henover Rudkøbing, så det var en god afslutning på en dejlig dag. PS… jeg bliver ved med at glemme lidt obs…  I Fakkemosen sås 2 Landsvaler og det blev også til 1 ved Spodsbjerg.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kaspisk Måge 1k (A). Først var den i Klise Nor inden den slog sig ned i havnen. Bagenkop havn den 26. oktober 2021.

Kaspisk Måge 1k (A). En lidt stribet fugl i hovedet. Bagenkop havn den 26. oktober 2021.

Kaspisk Måge 1k (A). Undervingerne så nu ganske fine ud for en 1k fugl. Bagenkop havn den 26. oktober 2021.

Kaspisk Måge 1k (A). Stemmen var ok for Kaspiske Måge. Her høres den mellem 40 Sølvmåger og lidt Svartbage mens den forsøger at få nogle fiskerester ved en båd der renser fisk. Bagenkop havn den 26. oktober 2021.

Kaspisk Måge Adult (A). Jeg har valgt at “godkende” den som en ren fugl (i første omgang). Bagenkop havn den 26. oktober 2021.

Kaspisk Måge Adult (A). Småhovedet og et ok næb. Bagenkop havn den 26. oktober 2021.

Kaspisk Måge Adult (A). P10 endnu ikke groet helt ud og lidt svagt tegnet på p5. Bagenkop havn den 26. oktober 2021.

Kaspisk Måge 2k (A). Efter et par ugers fravær var den atter inde. Spodsbjerg havn den 26. oktober 2021.

Kaspisk Måge 2k (A). Den har jeg ikke set siden den 18. september 2021. I forgrunden står der en 1k (A) Kaspiske Måge. Spodsbjerg havn den 26. oktober 2021.