UDFORDRENDE KNORTEGÅS VED BARAGGE NEBBE DEN 25. OKTOBER 2021.

Da dagens pligter var overstået gik turen til Langeland og jeg lagde ud med at tjekke Baragge Nebbe, hvor der heldigvis var lidt fugle at kigge på. Da mågerne var tjekket uden held blev vadefuglene gennemgået hvilket bla gav 4 Sandløbere, hvilket er det første i længere tid for mig på Langeland. Mellem vadefuglene stod der to Knortegæs, den ene en klassisk Mørkbuget mens den anden virkelig var svær at bestemme med sikkerhed. Den lignede mest et mix mellem en Sortbuget og en Mørkbuget og derved mindede meget om den fjerde form af Knorte-gæssene Gråbuget som aldrig er konstateret i Skandinavien før. Jeg tog derfor kontakt til James McCallum som ved en masse om det emne. Han mener fuglen burde være mere brunlig på oversiden hvis det skulle være en Gråbuget og mener derfor at der måske kan være tale om en hybrid mellem Sortbuget og Mørkbuget. Det er jo nok også det mest sandsynlige, sidste år fandt jeg det første veldokumenterede fund af denne hybridform i Fennoskandinavien netop ved Baragge Nebbe. Her havde jeg en familieflok bestående af en Sortbuget og en Mørkbuget med deres 2 unger. 

Efter denne super spændende oplevelse gik turen til Spodsbjerg havn hvor mågerne blev gennemgået uden det helt store resultat. Det blev nemlig blot til 2 1k (A) Kaspiske Måger som begge var genganger, den ene havde jeg dog ikke set siden den 16. oktober 2021.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Formodet hybrid mellem Sortbuget og Mørkbuget Knortegås adult. Baragge Nebbe den 25. oktober 2021.

Formodet hybrid mellem Sortbuget og Mørkbuget Knortegås adult. Baragge Nebbe den 25. oktober 2021.

Formodet hybrid mellem Sortbuget og Mørkbuget Knortegås adult. Baragge Nebbe den 25. oktober 2021.

Kaspisk Måge 1k (A). Denne fugle havde jeg ikke set siden den 16. oktober 2021 i havnen. Spodsbjerg havn den 25. oktober 2021.

Kaspisk Måge 1k (A). Dagens anden fugl er mere regelmæssig i havnen. Spodsbjerg havn den 25. oktober 2021.