På trods af vejrudsigten ikke så særlig god ud tog Laila og jeg alligevel på en mindre tur til Langeland… Vi droppede den sydlige del og lagde ud med Hou Nordstrand, hvor der var meget lidt at kigge på. Vi fik dog i det begyndende regnvejr en indtrækkende Fiskeørn som det bedste. Det blev også til en overflyvende adult/subad Havørn ved Snøde som vi så fra Landevejen da vi kom kørende. Botofte var hurtigt overstået og inden vi så os om stod vi Spodsbjerg havn… Kutterne var tidligt hjemme i dag og de havde da hevet lidt måger med ind. Blandt dem en enkelt ny 2k Kaspisk Måge (A) samt en juvenil/1k (A) fugl som var en genganger. Da jeg gerne vil have billeder af den nye Kaspiske Måge var Laila så sød at ofre sig og stå og holde en paraply over mig så udstyret ikke blev ødelagt i den kraftige regn…Hvor er jeg bare heldig og vildt forkælet…tak.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Kaspisk Måge 2k (A). Dagens nye fugl var ikke særlig stor, så nok en hun. Spodsbjerg havn den 15. september 2021.