Laila og jeg havde aftalt at der i dag der skulle laves et forsøg på at genfinde den Islandsk Store Kobbersneppe jeg havde gået og hygget mig med på Langeland. Jeg kunne dog ikke genfinde den i går efter jeg ellers havde haft den dagligt på mine ture til Baragge Nebbe de seneste 3 dage. Men Laila er jo heldigvis ikke typen der opgiver, så den skulle bare prøves alligevel. Efter nogle timer uden ret mange fugle, foreslog Laila lige vi tjekkede Drejet inden vi kørte op til Spodsbjerg havn…. Og hvad sker der så… Første fugl vi ser er den unge Islandsk Store Kobbersneppe i selskab med sin faste følgesvend den Lille Kobbersneppe. En glad og tilfreds Laila fik sin en ny race, som måske i fremtiden kan gå hen og få artstatus. Sandløber blev vi heller ikke snydt for i dag, da vi havde 18 ved Baragge Nebbe.
I Spodsbjerg havn fandt vi efter et par minutter 4 Kaspiske Måger (A). Der var 3 gengangere 2 2k og 1 juvenil/1k, sidstnævnte var den “fortabte søn” fra den 1. august 2021 der var vendt tilbage for nogle dage siden. Dagens nye fugl var en rigtig fin juvenil/1k som var lige efter bogen og lige som vi kan lide det.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
En glad Laila jubler over sin Islandsk Store Kobbersneppe samt nok lidt af mig der forsøger at lære hende at kaste toast ud til mågerne…. en lidt vanskelig disciplin. Spodsbjerg havn den 12. september 2021.
Kaspisk Måge juvenil/1k (A). September har været lidt mere produktivt med nye Kaspiske Måger i forhold til de seneste måneder, selv om det fortsat ikke vælter med dem. Spodsbjerg havn den 12. september 2021.