“TILBAGE PÅ KONTORET” DEN 23. AUGUST 2021.

Efter nogle dages fravær var jeg atter på en runde efter måger…. Men på trods af en mindre pause er der næsten intet sket… Det ser fortsat rigtig sløjt ud med unge Kaspiske måger på Langeland i år. Bagenkop havn fik dog hevet 1 enkelt ny juvenil fugl hjem, hvilket blot var den 2. i havnen i år, den første var helt tilbage til den 7. august 2021. I havnen var også den blinde 4k Kaspiske Måge. I Klise Nor var der en god kandidat til en juvenil Middelhavssølvmåge, men da mine billeder ikke var gode nok til en sikker bestemmelse lod jeg den gå. Men ellers kunne jeg nyde hele 7 Rovterner i Klise Nor, hvilket er det største antal jeg har set på Langeland. En af fuglene var ringmærket med en stålring, som selvfølgelig ikke kunne aflæses, da jeg kun så den flyve. Inden Spodsbjerg havn skulle tjekkes var jeg på et hurtigt besøg i Kelds Nor, som bla. bød på 2 1k Krumnæbbede Ryler, 18 Islandske Ryler, 12 Brushøns, 5 Stenvendere og 3 Sortklire som det mest spændende.

Spodsbjerg havn bød kun på de faste Kaspiske Måger i form af 1 juvenil fra den 1. august 2021 samt 2 2k hvoraf den ene var Baragge Nebbe fuglen.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kaspisk Måge juvenil. Det var den første helt friske ungfugl i havnen siden den 7. august 2021 !!. Bagenkop havn den 23. august 2021.

Rovterne. Denne fugl var ringmærket på højre ben med en stålring. Klise Nor den 23. august 2021.