Efter en dejlig miniferie med Laila på Falster kom vi hjem med færgen om aftenen den 5. august 2021 via Tårs til Spodsbjerg. Det passede lige med at vi kunne tjekke havnen for Kaspiske Måger. Der var 3 fugle inde, hvoraf 1 var ny for sæsonen i form af en juvenil fugl. De 2 andre var 2 2k fugle som har været her et stykke tid. Den ene siden den 7. juli 2021 samt den ringmærkede (VLHJ) som atter er dukket op for nogle dage siden. Der var også lidt overraskende en juvenil ringmærket (stålring) Sildemåge, dem er der ikke mange af i havnene på Langeland.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Kaspisk Måge juvenil. Det var den 3. juvenile fugl i Spodsbjerg havn i år. Bemærk den klassiske form med det lille hoved samt slanke næb. Spodsbjerg havn den 5. august 2021.