Efter Laila og jeg tidligere på eftermiddagen havde set den faste Gulirisk på Tåsinge gik turen videre til Langeland. Da det var længe siden vi havde været ved Barager Nebbe var det oplagte at tjekke denne fine lille lokalitet. Der var heldigvis også lidt fugle vi kunne tjekke… hvilket bla gav 3 kuld af Gravand med godt 25 unger ialt. Mens jeg tog mig en tissepause kunne jeg ikke afholde mig fra at “multitaske” og tjekke en måge ude på en sten… og det gav et helt sæt i mig da det var en Kaspiske Måge… den første jeg ser i rigtig lang tid på Langeland. Det drejede sig om en 2k (1. sommer). Fuglen var godt slidt og måske ikke den smukkeste Kaspiske Måge, men for pokker hvor var det godt at finde en igen efter den alt for lange ørkenvandringen uden fugle på Langeland.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Kaspisk Måge 2k. Laila fik noget af et chok… jeg kunne nemlig multitaske. Barager Nebbe den 21. juni 2021.