Efter et tomt natlyt måtte der hviles lidt ud… Men inden dagen atter var omme nåede jeg dog et aftentjek af Spodsbjerg havn. Der var lidt måger inde ca. 60 fugle, men ikke nogen af dem jeg gerne vil se. Jeg fik aflæst en enkelt Sølvmåge med gul ring (H745A) samt kigget lidt på de meget variable 2k fugle. Fortsat umuligt at opdrive en Kaspisk Måge og jeg tør slet ikke drømme om en Middelhavssølvmåge som jeg slet ikke har haft på Langeland i 2021. Der går nok mindst 3 uger før de første juvenile Kaspiske Måger melder deres ankomst. Fiskeriet virker meget sløvt og jeg frygter lidt det bliver et mere middelmådigt år for Kaspiske Måge.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Sølvmåge 2k. H745A. Spodsbjerg havn den 18. juni 2021
Sølvmåge 2k. Spodsbjerg havn den 18. juni 2021.
Sølvmåge 2k. Spodsbjerg havn den 18. juni 2021.
Sølvmåge 2k. (De 3 sidste billeder er alle af samme fugl). Spodsbjerg havn den 18. juni 2021.