Jeg var ikke mere end lige kommet hjem fra fugletur til Botofte på Langeland før der tikkede en SMS ind. Det var Poul Rasmussen der skrev at han lige netop havde opdaget en Silkehejre ved Vejlen ude ved havnen. Jeg sprang straks i havetræskoene der var ikke tid til kondiskoene… Jeg var ude ved Poul 5 minutter senere og sammen kunne vi nu nyde hejren. Det var en fornøjelse at se den fiske og umiddelbart lignede det mest halvstore rejer den fik fat i. Efter et par timer fløj den ind i selve Vejlen. Det var blot anden gang jeg ser arten her på Øen. Selv fandt jeg den sidste der blev registreret her, da jeg fandt en i Noret den 15. juli 2011. Denne fugl blev frem til den 23. august 2011, så man kan da håbe vi kan få lige så meget glæde af denne her nye fugl.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Silkehejre. Bemærk de gulgrønne fødder. Vejlen den 20. maj 2021.
Dagens Silkehejre var ikke særlig generet. Vejlen den 20. maj 2021.
Den var utrolig koncentreret når den jagtede. Vejlen den 20. maj 2021.
Det gik vanvittig hurtigt når den skød hovedet gennem vandet. Vejlen den 20. maj 2021.
Her ses den med en stor reje som var det den mest fangede. Vejlen den 20. maj 2021.
Jeg mindes min første Silkehejre i Danmark som en kæmpe anstrengelse at få på listen. Efter jeg havde gennemført morgenobsen som observatør ved Blåvand cyklede jeg sammen med en god kammerat op til Værneengene ved Tipperne i knap 28 graders varme for at se denne sjældne fugl. Vi brugte over 3 timer før vi fandt den…. Så vi var godt brugte da vi atter nåede hjem til Blåvand Fuglestation langt ud på aftenen. Vejlen den 20. maj 2021.