BAGENKOP HAVN BØD PÅ EN SMUK OG SPÆNDENDE DAG DEN 15. APRIL 2021.

På vej mod Langeland var jeg endnu ikke sikker på hvad jeg ville satse på…. heldigvis besluttede jeg mig for at satse næsten 100 procent på Bagenkop havn. Der var nemlig flere måger inde end der havde været længe. Allerede ude over havet kunne jeg se der hang en 3k Kaspisk Måge mellem 200 måger som alle lå lige i  hælene på en kutter. Jeg gjorde mig klar til at modtage denne fugl og hvad der ellers måtte komme med ind nede i havnen. Jeg blev mere end belønnet i dag da jeg kom op på 7 Kaspiske Måger, hvoraf de 4 var nye for sæsonen. Lidt specielt så var alle dagens nye fugle 3k fugle, men det billede passede meget godt med at de seneste nye fugle jeg har haft også var 3k fugle. De 3 gengangere var de to meget faste hhv. den 4k med et øje samt den 2k med en sjov næbtegning, mens dagens 3. genganger var den 3k jeg fandt den 13. april 2021. Det blev også til et spændende gensyn med en Cactus som jeg ikke har set i flere måneder, det drejede sig også om en 3k fugl som jeg fandt sidste år i april 2020. Det var særligt interessant at jeg kunne sammenligne den med en 3k Kaspisk Måge, da de 2 fugle fløj meget rundt sammen og gik efter det brød jeg smed til dem. Inden jeg kørte hjem var jeg lige forbi Klise Nor, her “dumpede” der en fin Rovterne ned fra himlen mens jeg sad og tjekkede de rastende måger. Den småfiskede i nogle få minutter før den skruede sig højt op med nogle måger og fortsatte sit træk mod NØ. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kaspisk Måge 3k. Bemærk de lyse undervinger. Bagenkop havn den 15. april 2021.

Cactus 3k. Bemærk hvor mørke undervingerne er i forhold til den Kaspiske Måge på det første foto. Denne Cactus så jeg første gang i april 2020. Den har dog været fraværende i månedesvis. Vil man se gerne se flere tidligere fotos af denne fugl, så tjek bla. min blog fra den 30. november 2020. Bagenkop havn den 15. april 2021.

Samme 3k Kaspiske Måge som på første foto. Bagenkop havn den 15. april 2021.

Og igen samme 3k Cactus. Bagenkop havn den 15. april 2021.

Her ses de i tæt kamp om brødet i højre hjørne af fotoet. Det er hybriden til venstre mens den Kaspiske Måge er til højre, bemærk dennes hvide undervinger. Bagenkop havn den 15. april 2021.

Endnu en 3k kaspisk Måge fra denne fine dag. Bagenkop havn den 15. april 2021.

Denne 3k Kaspiske måge havde endnu mere hvide undervinger end den har brugt til at sammenligne hybriden med. Bagenkop havn den 15. april 2021.

Dagens Rovterne var den anden jeg ser på Langeland i år. Den rastede dog kun i få minutter inden den trak videre. Klise Nor den 15. april 2021.