Jeg prøvede at lave en lidt sen aftentur til Spodsbjerg havn i håb om at en af de sene kuttere ville trække lidt måger med ind. Da den endelig kom ind havde den næsten ingen måger med sig, blot omkring 15 fugle. Heldigvis var der dog en ny 2k Kaspiske Måge imellem dem til mig og så var jeg faktisk ligeglad med antallet af fugle. Udover mågen bød Spodsbjerg havn også på et gensyn med den Sortstrubet Bynkefugl han jeg fandt der den 4. april 2021. På vejen hjem havde jeg en Trane som trak nord henover Rudkøbing Vejle.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Dagens nye Kaspiske Måge var ikke helt tilfreds med selskabet i første omgang, hvilket denne Sølvmåge fik at føle. Spodsbjerg havn den 8. april 2021.
Efter det sure opstød var der atter ro på mellem Sølvmågen og den Kaspiske Måge. Spodsbjerg havn den 8. april 2021.
Denne smukke han af Sortstrubet Bynkefugl har nu rastet i Spodsbjerg siden den 4. april 2021. Spodsbjerg havn den 8. april den 2021.