SLUT PRUT, SPODSBJERG DEN 1. FEBRUAR 2021.

Av av jeg skal love for at fiskestoppet slog igennem på allerførste dag…. Alle både lå hjemme og der var næsten ingen måger inde og det kommer der næppe de næste 2 måneder af betydning. Jeg kunne mærke hvordan depressionen begyndte at presse sig på og hvor lang tid jeg syntes de 2 måneder havde været i 2020 hvor jeg oplevede samme situation.  Jeg kunne dog finde 2 2k Kaspiske Måger, som begge var gengangere, men det var lige før de var blevet kørt ihjel. Jeg havde lokket mågerne hen til mig med brød og det var der åbenbart en der syntes han skulle blande sig i…. Så han drønnede med vilje og med stor fart lige igennem flokken med sin bil. Jeg kæmper med at forstå hvad der får mennesker til at gøre sådan noget, det gjorde han næppe da han tog sit kørekort. Heldigvis overlevede alle mågerne og jeg kunne herefter atter nyde deres selskab.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Så lidt vand skal der til for at denne 2k Kaspiske Måge kan slukke tørsten. Spodsbjerg havn den 1. februar 2021.

Dagens anden 2k Kaspiske Måge nød de varme stråler fra solen på en ellers noget kølig mandag. Spodsbjerg havn den 1. februar 2021.