ØJET HOS DE ADULTE KASPISKE MÅGER DEN 25. JANUAR 2021.

Jeg blev bedt om at kigge på et billede af en formodet adult Kaspisk Måge fra Facebook (er dog ikke selv på FB og måtte kigge hos Laila) som blev diskuteret på Feltornitologen, hvor farven på øjet var det store issue… Fuglen var dog en klokkeklar Sølvmåge som det blev godt beskrevet af flere. Jeg synes dog det var meget mere interessant hvordan folk oplevede og tolkede farven på øjet. Jeg har derfor været en hurtig tur i arkivet og fundet lidt adulte og subadulte Kaspiske Måger frem for at vise variationen samt hvor forskelligt de kan opleves alt efter lys og afstand. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Denne adulte Kaspiske Måge har rastet siden 2012 i Bagenkop havn (ringmærket i Ukraine i 2012). Øjet virker her mørkt og krakeleret, som på et gammelt guldaldermaleri. Bagenkop den 20. januar 2019.

Her ses den samme fugl og nu opleves øjet meget mere lyst. Bagenkop havn den 9. december 2018.

Igen er det samme adulte Kaspiske Måge som på de første to billeder – her fremtræder øjet endnu mere lyst og kan minde om det man synes passer bedre på en Sølvmåge. Bagenkop havn den 9. december 2018.

Her ses en anden adult Kaspisk Måge. Øjet virker næsten ensfarvet sort, men man kan fortsat se pupillen. Bagenkop havn den 4. december 2018. 

Her er et andet eksempel på hvordan øjet kan opleves hos en adult Kaspisk Måge. Bagenkop den 20. januar 2019.

Meget lysøjet 4k Kaspisk Måge. Bagenkop havn den 9. februar 2019.

Samme 4k Kaspiske Måge som på forrige billede. Bagenkop havn den 9. februar 2019.