FANTASTISKE DAGE PÅ SJÆLLAND DEN 17. JANUAR 2021.

I maj 2013 fravalgte jeg at køre på den Prærietrane som rastede på Møn nogle dage…. noget jeg tit har fortrudt. Jeg har nemlig altid håbet at se denne art, efter jeg i tidernes morgen havde læst om den i Dutch Birding hvor der havde været et fund i Holland efteråret 1991. At der atter skulle komme en ny fugl til Danmark turde jeg aldrig tro på, men kort før jul sprang bomben da der blev spottet en ved Basnæs på Møn og som igen blev set ved Vordingborg den 3. januar 2021. Herefter var den som sunket i jorden og spørgsmålet var om den overhovedet var i Danmark længere… Men den 14. januar blev den genfundet ved Avnø og heldigvis set gå til overnatning. Jeg stod klar næste morgen i Flyvertårnet på Avnø (stor tak til Jens Ditmarsen for gode råd om hvor jeg burde stå). Kort før solen stod op opdagede jeg den stående kort fremme ved et træ langt ude på engene. I første omgang kunne de andre ikke se den og da der kom to Rådyr frem har de sgu nok tænkt deres !!! (kan jeg godt forstå). Efter få minutter kunne vi høre den kalde og den kom nu flyvende et stykke ude og der var vild jubel i tårnet. Herefter blevet tårnet forladt i rekordfart og vi genfandt den hurtigt stående ude på den mark hvor den også havde søgt føde dagen før. Jeg blev nede ved fuglen i mange timer og fik rigtig nydt den sammen med Laila som siden kørte mig rundt på Sjælland og viste mig flere lokale sjældenheder såsom Kongeederfugl, Amerikansk Sortand og meget mere. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Prærietranen stod så flot ude i det solbeskinnede landskab ved Avnø.

Her ses den inden lyset kom helt frem,,, Den kom lige over mig ivrigt kaldende med en Havørn lige i rumpen. 

Foto: Per Poulsen, Copyright.

Der var ny DK´er til os begge. Avnø 15. januar 2021.