På en dag med en ret kold og frisk vind fra NØ tog jeg sammen med Laila afsted mod Langeland… Efter vi havde besøgt flere lokaliteter og set flere nye årsarter, bla. 4 Havørne gik turen til havnene. Lige inden Bagenkop havn tjekkede vi også Klise Nor som bød på 1 4k Kaspisk Måge som var ny og en fugl jeg ikke har set tidligere. I Bagenkop havn var der overraskende pænt med Måger og det endda selv om der ikke rigtig var gang i fiskeriet. Vi gik straks i gang med at tjekke for Kaspiske Måger og det blev en ganske fin omgang. Samlet så vi 7 fugle, hvoraf 5 (2 4k, 1 3k og 2 2k) var gengangere fra 2020. Dagens 2 nye fugle var adulte, så den gode periode med adulte/subadulte fugle som 2021 noget overraskende har lagt ud med fortsætter. Jeg har ikke tidligere år set så mange adulte typer om vinteren før på Langeland. Det bedste var dog at den ene nye adulte fugl var farvemærket i Polen. Årets første ture til havnene har nu budt på 3 nye aflæsninger hhv. 2 fra Polen og 1 fra Danmark. Herefter gik turen lynhurtigt til Spodsbjerg havn hvor vi lige kunne nå en halv time inden solen gik ned. Spodsbjerg var ikke så god i dag, det blev kun til 2 gengangere fra 2020 som begge var 2k fugle. Dagens samlede total var 10 fugle, hvoraf de 3 var helt nye fugle, herligt Bagenkop igen kunne byde på Kaspiske Måger.
Aflæsninger af Kaspisk Måge i Bagenkop havn P:451.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Årets anden farvemærkede Kaspisk Måge fra Polen dukkede op i dag. Bagenkop den 5. januar 2021.
Den nye polak var en pænt stor fugl, så det har nok drejet sig om en han. Bagenkop havn den 5. januar 2021.
Denne 2k Kaspiske Måge så jeg første gang den 5. december 2020 i Bagenkop. Fuglen var kun regelmæssig i nogle dage, men i dag den 5. januar 2021 var den atter tilbage. Bagenkop havn den 5. januar 2021.