Årets første hittur i 2021 gik til Århus, da Laila manglede Hvidvinget Måge… vi var dog lidt forsigtige da der også var en Prærietrane i spil på Sjælland. Men først på formiddagen tog vi en rask beslutning og kørte til Århus. Vi blev noget overrasket over at se hvor mange måger der var inde, det væltede med især adulte Sølvmåger, hvoraf en meget stor andel allerede var i fuld sommerdragt med hvidt hoved… Selv om vi fik tjekket mågerne igen og igen kunne vi ikke genfinde den 2k Hvidvinget Måge (i første omgang) der var blevet fundet i går samt set hertil morgen. Vi ville ikke overgive os og kæmpede videre og vi blev belønnet med adult Sildemåge og en 2k Kaspiske Måge (så var min tur jo reddet). Sildemågen tror jeg er mit tidligste fund nogensinde i DK…. Den Kaspiske Måge kunne vi fremvise til en glad Jørgen Terp Laursen… Vi fik også sparket den ene af de to Sorthovedet Måger op der rastede i havnen. Først klokken 16.15 overgav den Hvid-vingede Måge sig endelig, da vi opdagede den i DOK 1.. og det var noget der fik smilet frem hos Laila, tillykke med den.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Kaspisk Måge 2k. Arten er forholdsvis fåtallig i Århus havn… Århus havn den 4. januar 2021.
Den samme 2k Kaspiske Måge ses her i flyvende i det tunge vejr der herskede i havnen i dag. Århus havn den 4. januar 2021.
Adult Sildemåge ses her flyvende henover de mange andre rastende måger. Århus Havn den 4. januar 2021.
Mit nok tidligste fund af Sildemåge i DK. Århus havn den 4. januar 2021.
Terrorsikret 2k Sorthovedet Måge. Århus havn den 4. januar 2021.
Jeg kan nu bedst lide frie fugle…Sorthovedet Måge 2k. Århus Havn den 4. januar 2021.