LOOKING BACK AZTEKERTERNE MAJ/JUNI 2000, DEN 22. DECEMBER 2020.

Jeg glemmer aldrig den dag da telefonen ringede om morgen ude på Tipperne den 30. maj 2000. Det var lige midt i den hektiske ynglefugletid hvor der dagligt skulle foretages en eller anden form for større omgang ynglefugletælling ude på engene. Jeg var tidligt oppe og det var de også nede på Langli, hvor det var Jens Ryge Petersen der ringede til os. Jeg troede lige kort da jeg hørte det var ham, at han ville aftale den næste tælling med os nede på Langli/Skallingen, som også var vores arbejdsområde. Men Jens havde noget helt andet på hjertet, da han straks glad og stolt udbrød at Lars Maltha Rasmussen og han havde fundet en Kongeterne i den store koloni af Splitterner der ynglede på den nordlige del af øen. Min første og noget udiplomatiske reaktion var.. “DET TROR JEG SGU IKKE PÅ“… Heldigvis har Jens kendt mig igennem flere år (lærte ham op på Tipperne, da han begyndte at arbejde på feltstationerne og han har måtte lægge øre til meget, undskyld gamle ven) så det tog han med ophøjet ro. Vi snakkede herefter om hvad de havde set og jeg kunne ikke rigtig få det til at passe med Kongeterne, og mine tanker gik mere på Bengalsk Terne. Faktisk tænkte jeg lidt på om det var den berømte “Elsie” en Bengalsk Terne der i mange år dukkede op i en engelsk Spltternekoloni ved Norfolk, hvilket ikke lå voldsomt langt væk fra Langli. Jens syntes jeg skulle komme over at kigge efter den selv om den godt nok var forsvundet for dem. Jeg måtte lige vente nogle timer inden jeg kunne gå over til øen da det endnu var højvande… Men efter nogle nervøse timer kunne jeg endelig begynde på den godt timelange gåtur over via Nyeng. Jeg havde brugt mellemtiden på at læse op på kendetegnene i tilfælde af jeg skulle være heldig at se fuglen. Da jeg ankom til øen blev jeg budt velkommen af en masse snakken fra den meget smukke store koloni af Spltterner og Hættemåger. På sikker afstand af kolonien satte jeg mig på en klittop med mit teleskop…. og jeg havde ikke kigget mange sekunder før jeg spottede en “langhåret” terne med et smukt langt orangerødt næb. HOLD NU KÆFT…. det var sgu en ikke nogen Kongeterne eller Bengalsk Terne, men en AZTEKERTERNE, jeg var lige ved at trille ned af klitten af chok. Kort efter jeg havde genfundet ternen kom de to stolte findere. Vi nød herefter fuglen sammen en times tid inden jeg atter gik hjem. Det var ikke den første sjældne terne der dukkede op på den lille Ø, året før havde der også rastet en Brilleterne. Ternen fik lidt sure opstød med på vejen da flere fuglefolk blev meget sure da de første hørte om den efter den var forsvundet. Tiden var en anden, og det kunne sikkert have været håndteret anderledes, men mon ikke her 20 år efter det er tilgivet.. det håber jeg.

Foto: Jens Ryge Petersen, Copyright.