Frisk til hård vind fra SØ og fra omkring middag regn og atter regn. Jeg kunne lige nå et par timer inden regnen ville sætte ind og de timer skulle bruges i Bagenkop… Der var få måger inde og der var heller ikke megen aktivitet blandt fiskerne, men jeg fik alligevel fundet lidt. I alt blev det til 5 Kaspiske Måger og på trods af få fugle var jeg heldig der alligevel var en ny fugl for året. Dagens fugle var 2 3k (faste gengangere) og 3 1k ( 2 ret faste samt en ny). Inden jeg kørte til Spodsbjerg fik jeg tjekket Nørreballe Nor og Ristinge havn for måger, men måtte nøjes med en Sølvhejre hvert sted. I Spodsbjerg var der under 15 måger, men der var dog en enkelt 1k Kaspiske Måge inde, det var ikke en af de faste, men en der var dukket op for nogle dage siden.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Kun Bagenkop kunne byde på en ny fugl i form af denne 1k Kaspiske Måge. Bagenkop havn den 14. december 2020.