SØNDAGS-HYGGE MED DRENGENE DEN 13. DECEMBER 2020.

Energiniveauet var ikke helt hvor det burde være, men som gammel back for RB27 fandt jeg kampinstinktet fra gamle dage frem og smuttede atter til de Langelandske havne. Lidt som forventet væltede det ikke med måger i Bagenkop i dag, og jeg kunne også kun finde de mere eller mindre faste kaspiske Måger. Dagens 5 gengangere fordelte sig på følgende måde, 2 3k og 3 1k. Efter mange timer i Bagenkop med knap så mange måger, lidt hyggesnak med fiskerne samt de første solstråler i næsten fjorten dage gik turen til Spodsbjerg i godt humør. Der var lidt mere gang i Spodsbjerg som bød på hele 7 1k Kaspiske Måger, hvoraf der var 1 ny imellem for sæsonen, men så kunne der heller ikke presses mere ud af denne søndag.

Aflæsninger af Kaspiske Måge i Spodsbjerg: (VLHK)

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

To af dagens unge Kaspiske Måger kunne ikke helt blive enige og så blev der spillet lidt med musklerne. Bagenkop havn den 13. december 2020.

Her ses en af dagens 7 1k Kaspiske Måger i Spodsbjerg havn, denne her fugl var dog en genganger. Spodsbjerg havn den 13. december 2020.