ATTER PÅ HAVNETUR PÅ LANGELAND DEN 4. DECEMBER 2020.

Efter et par dages pause fra mågerne var jeg atter rundt og tjekke op på de Kaspiske Måger… men det blev ikke en af de bedste dage. Sammen med Laila kunne jeg konstatere at alle kutterne var hjemme i både Bagenkop og i Spodsbjerg og der derfor var meget få fugle at tjekke igennem. Alle kutterne var hjemme pga. vejret som var meget blæsende fra S og SØ. I Bagenkop rastede der omkring 50 Måger og blandt dem var der 2 1k Kaspiske Måger som begge var gengangere. Den fine 2k hybrid mellem Kaspisk Sølvmåge x Sølvmåge som var vendt tilbage den 30. november 2020 kunne også ses i dag. I Spodsbjerg var der næsten totalt tomt for måger, men vi fik alligevel set den ringmærkede 1k Kaspiske Måge (VLHK).

Aflæsning af Kaspisk Måge i Spodsbjerg havn: (VLHK)

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

(Arkivfoto) Her ses VLHK den 1. december 2020 i Spodsbjerg havn.