Så gik jeg atter all in og fik tjekket både Bagenkop havn og Spodsbjerg havn… De seneste dage havde jeg droppet at besøge Bagenkop havn og det er lige før jeg også godt kunne have droppet det i dag. Der var ikke mange måger i havnen og bådene kunne slet ikke trække noget med sig ind, så det var lidt nedslående. Jeg blev også lidt overrasket over hvor kraftig vinden forsat var her på den sydlige del. Der var blot en enkelt Kaspisk Måge i havnen og den fik aldrig selskab af andre og desværre var den en genganger… Lidt øst for byen fandt jeg dog en fin ny 1k fugl som rastede på en mark sammen med godt 35 måger. Så først på eftermiddagen opgav jeg den sydlige del og satte kurs mod Spodsbjerg havn. Den sydlige del var dog ikke helt ringe, jeg fik både set 1k trækkende Vandrefalk ved Bagenkop samt en enkelt Sølvhejre i Klise Nor, da det blev tjekket for måger.
Spodsbjerg havn var igen kommet op i gear, efter en lidt slap dag i går… Der var kommet en del måger ind og med sig havde de en fin omgang nye Kaspiske Måger. Samlet så jeg 12 forskellige fugle og fordelingen var 2 2k (en ny samt den ringmærkede) plus 12 1k (6 nye og 6 genganger) 3 af de 6 gengangere var fugle som Kjeld og jeg havde fanget tidligere. Spodsbjerg er klart bedre end Bagenkop i øjeblikket, der har især været godt med nye fugle på det seneste. Iøvrigt bød begge havne på 1k Vestlige Sildemåger, så den fortsætter med at være en hyppige art i havnene i år. .
Aflæsninger af Kaspiske Måger i Spodsbjerg havn: VLHT,VLHK,VLCE og polske P1R0.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Lidt langt væk stod dagens eneste nye 1k Kaspiske Måge på Sydlangeland, som senere blev skræmt op af en 1k trækkende Vandrefalk. Her ses den i selskab med en Stormmåge, Svartbag og Sølvmåge. Bagenkop den 11. september 2020.
En smuk lille 1k hun Kaspisk Måge. Spodsbjerg havn den 11. september 2020.
En kæmpestor 2k han Kaspisk Måge. Spodsbjerg havn den 11. september 2020.
Et lille udpluk af dagens forekomst af måger i Spodsbjerg havn. På billedet er der 4 Kaspiske Måger, hvoraf 3 var nye for 2020 sæsonen.. Hvis du kan finde dem ?, så har du vundet retten til at støvesuge min stue. Spodsbjerg havn 11. september 2020.