NY PERSONLIG REKORD MED KASPISKE MÅGER PÅ LANGELAND DEN 10. AUGUST 2020.

Endnu engang da jeg var færdig med arbejde gik turen direkte videre til Langeland for at tjekke måger. Jeg var især interesseret i at se om jeg kunne genfinde de måger som Kjeld Petersen ringmærkede i går i Bagenkop havn og i Spodsbjerg havn. Lad mig sige det med det samme det blev en festlig eftermiddag og aften jeg fik i havnene. Angående de ringmærkede fugle fra i går, så fandt jeg både 2k Middelhavssølvmågen (gul ring VLHH) og den juvenile Kaspiske Måge (gul ring VLHE) samt den faste juvenile Kaspiske Måge (Gul ring VLAH). Så det var en rigtig fint start, men det var også nemt for det vrimlede med Kaspiske Måger i havnen idag. Jeg så ikke mindre end 14 forskellige og der var utrolig mange nye fugle inde. Af de 12 juvenile var de 9 nye !. Af andre nye fik jeg en pokkers stor 3k samt en 4k… især kom der mange fugle ind, da der pludselig ankom en sen kutter. For en kort bemærkning fik jeg også set 2k hybriden mellem Kaspisk Måge og Sølvmåge. Herefter gik turen til Spodbjerg havn, her var ikke nær så mange Kaspiske Måger som i Bagenkop, men jeg fik set 6 fugle, hvoraf de 4 var nye hhv. 3 juvenile samt en 3k. Jeg aflæste også den juvenile hun som jeg fik opkaldt efter mig, da Kjeld havde en gul ring klar der hed (VLHK)… bemærk de to sidste bogstaver…  Så jeg så ikke mindre end 20 !! fugle på Langeland her sidst på dagen, hvilket er det største antal jeg nogensinde har registreret på Øen. Så samlet med dagens høst af nye fugle, så har jeg fundet 216 forskellige fugle i 2020, hvoraf de 154/157 er juvenile fugle siden den 10. juli 2020. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

En af dagens 12 juvenile Kaspiske Måger i Bagenkop havn den 10. august 2020.

Det er ofte ikke særligt nemt at få fotodokumentret de Sildemåger jeg har set i havnene i år, de bevæger sig næsten altid på grænsen og reagere ikke rigtig på brød. I dag fik jeg dog chancen, da en enkelt fugl lige kom ind i 5 sekunder. Bagenkop den 10. august 2020.

Denne Kaspiske Måge vil altid komme til at stå mit gamle hjerte meget nær, da Kjeld Petersen valgte at give den en ring hvor de to sidste bogstaver svare til mit navn. Spodsbjerg havn den 10. august 2020.