DET BLIVER VED OG VED OG VED… BAGENKOP HAVN DEN 23. JULI 2020.

Jeg kommer til at gentage mig selv igen i dag … dog nåede jeg ikke Spodsbjerg havn i dag… desværre !. Men Bagenkop havn var atter i det gavmilde hjørne og de mange timer blev belønnet med 9 juvenile Kaspiske Måger, hvoraf de 6 var nye. Dog var alt ikke lutter og lagkage, to af de unge havde fået olie på sig, især den ene fugl så ikke godt ud og vil næppe overleve. Dagen bød også på en ny 2k samt en ny 3k Kaspiske Måge. Især var 2k fuglen imponerende, det var en utrolig stor fugl som krævede lidt af en manddomsprøve at få dokumenteret. Jeg måtte kravle halvt ud på molen for at få nogle ok billeder af den, men hvad gør man ikke for at få hver en fugl fotograferet. Samlet har jeg nu set over 50 juvenile alene i Bagenkop havn siden jeg så den første hernede den 14. juli 2020 og samlet har jeg set 67-70 juvenile fugle med dem jeg har haft i Spodsbjerg havn (første her den 10. juli 2020). I følge Hans Larsson (personlig meddelelse) skulle der også være rigtig godt med fugle i Sverige lige nu, især på Øland. Så de kommende uger bliver rigtig spændende… jeg glæder mig.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

En kæmpe stor 2k Kaspiske Måge… Typisk for nye fugle er de altid skeptisk for at gå hele vejen og komme ind i havnen første gang de dukker op. 

Juvenil Kaspiske Måge tager en runde og viser sig smukt frem.

Denne 2k Middelhavssølvmåge har jeg næsten set hver gang jeg har været i havnen siden den dukkede op den 13. juli 2020.