Jeg tog atter en tur til Langeland da dagens arbejde var overstået… Nøjagtigt som i går gik det lidt langsomt til at starte med, dog var der 2 juvenile Kaspiske Måger med det samme som dog begge var gengangere, bla. den polsk farvemærkede (P:PY5). Men jeg var heldigvis tålmodig og det blev belønnet med 4 nye juvenile fugle… perfekt. Bedst som jeg var ved at indstille mig på at køre mod Spodsbjerg havn, fandt jeg sæsonens 8. Middelhavssølvmåge som var en juvenil fugl, den anden i år. Desværre kunne jeg ikke genfinde den relative faste 2k Middelhavssølvmåge i dag, men mon ikke den dukker op en af de kommende dage igen. Allerede inden jeg nåede ind i Spodsbjerg havn kunne jeg se der rastede godt med måger efter Spodsbjerg forhold… Og hvilken modtagelse jeg fik… jeg kunne se 5 juvenile Kaspiske Måger stå ude på stenmolen sammen med en adult fugl plus en adult Sildemåge. Jeg tror aldrig nogen sinde der er set så stort et antal Kaspiske Måger på engang i denne lille havn før… min gamle personlig rekord med 4 fugle for nogle dage siden var allerede knækket.. sikke en afslutning på dagen. Det minder mig på mange måder om dengang jeg oplevede den store invasion af Lille Kjove ved Blåvand i 1988 hvor jeg var observatør, hvor jeg fik set omkring 250 Småkjover. Nu bliver det virkelig spændende om de unge Kaspiske Måger kan holde dampen oppe og ramme det øvrige Danmark… så det ikke kun bliver en lokal ting. Så se at kom ud og tjek din lokale havn, det kan blive det vildeste år for arten.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright
Kaspiske Måge juvenil… Ivrig og koncentreret på jagt efter føde. Bagenkop havn 21. juli 2020.
Sæsonens 8. Middelhavsmåge i Bagenkop havn siden den første dukkede op den 26. maj 2020 samt den anden juvenile i år. Bagenkop havn den 21. juli 2020.
En af aftens 5 juvenile Kaspiske Måger i Spodsbjerg havn… hvor sæsonens første adulte fugl (for Spodsbjerg) også dukkede op. Spodsbjerg havn den 21. juli 2020.
Da det går så stærkt disse dage er her en frisk op datering på forekomsten af Kaspiske Måger i 2020 på Langeland.
Bagenkop havn Ialt 90/93 forskellige individer.
Ad | 4k+ | 4k | 3k | 2k | 1k/juv |
7 | 1 | 2 | 8 | 29 | 43/46 |
Spodsbjerg havn ialt 22 individer.
Ad | 2k | 1k/juv |
1 | 3 | 18 |
Siø ialt 1 individ.
2k |
1 |