RINGE SØ PT TØRLAGT FOR KASPISK MÅGE (R), DEN 20. FEBRUAR 2020.

Ikke siden den 10. februar har jeg set den trofaste Kaspiske Måge (2k) med et ben i søen og sidst jeg så to fugle er helt tilbage til den 5. februar hvor jeg også havde en adult fugl. Jeg vil næsten antage, at den med et ben har valgt nye græsgange, men mine erfaringer fra Bagenkop havn viser, at de kommer og går som det passer dem. Om en Kaspiske Måge vil opholde sig i en og samme sø i flere år til den er kønsmoden som jeg har oplevet i Bagenkop havn ved et par lejligheder tvivler jeg lidt på. Jeg tror ikke fødegrundlaget rækker til at en Måge kan overleve der i længden.. men jeg vil da forsat tjekke søen når jeg er på Midtfyn.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Uden at ville støde nogen og være blasfemisk, så var der noget over den Kaspiske Måge med et ben… Man kun nemt få det indtryk at den kunne gå på vandet . Ringe Sø den 17. januar 2020.

Altid parat til deltage i kampen om brødet var den. Ringe Sø den 17. januar 2020.

Frygtindgydende!. Ringe Sø den 17. januar 2020.

Utrolig yndefuld var den på trods af sit handicap. Ringe Sø den 10. februar 2020.

Vanddråber flyver gennem luften efter endnu en tur i vandet. Ringe Sø den 10. februar 2020.

Den sås i perioden fra den 8. januar til den 10. februar. Tak for besøget. Ringe Sø den 10. februar 2020.