Efter en lang pause tog jeg chancen og tjekkede Bagenkop havn for Måger…. Det tog i nærheden af et nanosekund så var det overstået… der var godt 25 Måger at tjekke… Havnen er skyggen af sig selv… mange både har forladt havnen og kommer sikkert først tilbage når de må fiske igen den 1. april.. Heldigvis var Viking Mågen samt den Kaspiske Måge fra den 26. november 2018 forsat dernede… Jan Johansen var heldigvis også på plads og gjorde også alt for at holde mit humør oppe med god snak..
Lige nord for havnen stod der mange Bramgæs og rastede lige ud for Ullas Keramik… jeg tænkte jeg måtte heller lige kigge efter den Rødhalsede Gås der var blevet opdaget igår inden jeg kørte hjem. De var i første omgang ikke nemme at tjekke, rigtig mange stod omme bag nogle store hegn… Men pludselig var der noget der blinkede rødt i en flok der kom flyvende til… og efter nogle minutter stod den midt i flokken… Humøret steg i Toyotaen. Jeg fik underrettet Jan Johansen som straks ville underrette den lokale fuglemand Søren Bøgelund som jeg ikke lige havde telefonnummeret på. Håber de fik den…
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Pludselig var der noget der blinkede rødt og så var det væk igen…. Kan du spotte den “røde gås” ?
Så overgav den sig… Rødhalset Gås frit fremme mellem Bramgæssene.
Kaspisk Måge 3k “Store”….