Jeg har de seneste dage kigget utroligt meget på måger flere steder og er kommet lidt bagud med opdateringen, men vil forsøg de kommende dage at rette lidt op på det… Så vi starter med det seneste nye fra idag den 19. januar 2020, hvor jeg brugte en stor del af dagen på Bagenkop havn. Indtil idag havde jeg set 10 forskellige Kaspiske Måger i havnen, hvoraf de 4 var nye for sæsonen (Ad: 2, 4K: 1, 2k: 1), som svare til at 40 procent af fuglene er nye i 2020, hvilket jeg er ganske godt tilfreds med. I dag kunne jeg så tilføje yderligere 2 nye fugle hhv. en adult og en 4k så der samlet nu er set 12 forskellige (Ad: 4, 4k: 2, 3k: 2, 2k: 4) fugle i 2020. hvoraf de 6 er nye, således er nu halvdelen (50 %) af alle fugle nye i 2020. Samlet så jeg 5 fugle i dag (Ad: 1, 4k: 1, 3k: 1, 2k: 2), derudover var “Ritha” igen hjemme.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Kortvarigt var denne 4k Kaspiske Måge inde om morgen… den ene af dagens 2 nye fugle for havnen i 2020. Bemærk sort bånd i p10.
Denne 2k Kaspiske Måge var først i Klise Nor idag og siden det meste af dagen i Bagenkop havn. Det er nu 4. gang jeg ser denne fugl. Den rastede første gang den 26. og den 27. december 2019 i havnen og kiggede først igen forbi den 5. januar 2020.