Jeg var igen på “jagt” efter måger i Bagenkop havn og det blev til endnu en ny Kaspisk Måge i dag, en super smart 2k… en rigtig “forty niner gull” og jeg var også næsten lige ved at tro jeg havde den eftertragtede nr. 50.. men ak ak det var en genganger, en adult fugl som jeg nu har set 4 gange i perioden den 13. november til den 13. december, den har været inde og vende to gange i november og nu også 2 gange i december. Ellers var alt som det skulle være, de 2 faste Kaspiske Måger og Viking Mågen var på plads…. jeg kunne køre hjem med ro i sindet…
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Bagenkop bød på min 49. Kaspiske Måge i havnen i 2019… nu skal der edderma´me kæmpes for den nummer 50…!!!!
Mange mandlige ornitologer har klaget over der aldrig er nogen af mågerne der har drengenavne…. og det skal der selvfølgelig laves om på… og da dagens fugl var så smuk… kan den jo kun hedde “Hotte Henrik”… og det gode navn kom jeg frem til via hemmelig afstemning.
Kan en måge danse Zorba ? – “Hotte Henrik” kan !…. Den er til dig min ven Per Bo Hansen.
Dagens måge var super hurtig… en rigtig “forty niner Gull”.
Viking Mågen med de typiske røde sommerhuse i baggrunden som præger billedet i havnen.
Viking Mågen var sulten og klar til at slås for føden.
Hvad glor du på Fugleknudsen ???