FANTASTISKE OPLEVELSER MED EN HÆRFUGL I NORDBY PÅ FANØ DEN 22. OKTOBER 2019.

Siden den 16. oktober har der rastet en Hærfugl oppe ved Kikkebjerg området ved Nordby på det nordlige Fanø. De første dage var den ikke nem at finde… men nu løber den ret fast rundt på boldbanerne ved Nordby skole… Med så en eksklusiv gæst på Øen, ville jeg lige prøve om jeg ikke kunne se den igen, da jeg havde nogle timer i overskud sidst på eftermiddagen. Da jeg ankom til boldbanerne stod den nye skoleinspektør Rasmus Andersen klar til at fremvise fuglen…. så bliver det jo ikke nemmere og bedre…. tak Rasmus. Samme med godt 10 andre sås fuglen super godt mens den gik rundt og ledte efter føde… Da alle var gået blev jeg lige hængende lidt længere da jeg faldt i snak med en mand som trænede med sin hund alt i mens Hærfuglen løb 25 meter fra os… Pludselig ud af øjenkrogen kan jeg se fuglen pludselig “gå i knæ” og stivne fuldstændig, da der et par meter lige over dens hoved kommer en Spurvehøg susende… Faktisk tror jeg aldrig Spurvehøgen så Hærfuglen for den forsvandt bare ind i mellem fyrtræerne… Men Hærfuglen virker fuldstændig paralyseret og bliver siddende som om den er i chok…. Jeg går over til den og sidder stille og roligt og kigger på den på under 3 meters afstand i næsten 5 minutter… Jeg skyder lidt billeder og sidder ellers bare og nyder denne smukke fugl, som dog lige pludselig “vender tilbage til verdenen” og flyver afsted… Det var med stort smil jeg kørte hjem til Sønderho…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Nærkontakt med en Hærfugl… var ikke en helt almindelig oplevelse…

Ikke siden 1991 hvor jeg oplevede en Hærfugl der blev ringmærket på Chr.Ø af Mark Desholm har jeg været så tæt på arten….